Indenfor murene

Størst af alt er kærligheden

Indenfor Murene er en af de store danske klassikere med en handling og konflikt der rammer direkte ned i vores tid. ”Vi gamle vil ét, men de unge vil noget andet,” som den jødiske
mor Fru Levin siger så forsonende. For Hr. Levin er det noget andet; det skal være, som det altid har været. Han holder fast i traditioner og religion, men hvad hjælper det, når de unge vil
forandring, rive murene ned, åbne op for hinanden og mødes i kærlighed..? Om man er jøde eller kristen er for dem ikke det vigtigste.
Hele fundamentet for den gamle Hr. Levins livsanskuelse får et grundstød, da hans elskede datter Esther forlover sig med en kristen – og så oven i købet en søn af hans dødsfjende. Livet
indenfor murene står for fald, tolerancen må vinde over forstokketheden for ”størst af alt er kærligheden.”
Indenfor Murene handler om generationsopgør og religionsopgør, et gribende skuespil fyldt med humor, optimisme og tro på menneskets evne til at forandre sig.
Waage Sandø og Pia Jondal spiller det gamle jødiske ægtepar Levin. Marie Sandø Jondal deres datter Esther, sønnerne Hugo og Jacob spilles af Jan Meyer og Frank Rubæk. Zaki Nobel Mehabil
spiller Meyer. ”Dødsfjenderne” ægteparret Herming spilles af Henrik Larsen og Helle Merete Sørensen.

Manuskript: Henri Nathansen
Instruktør: Søren Iversen
Medvirkende: Waage Sandø, Pia Jondal, Marie Sandø Jondal, Jan Meyer, Frank Rubæk, Zaki Nobel Mehabil, Henrik Larsen, Helle Merete Sørensen
Producent: NørregadeTeatret
Spillested: MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, Herning

Løssalgspris: kr. 225,-
Abonnementspris: kr. 175,-

sndag 11. marts kl. 19:30

ABONNEMENT