Generationer mødes i Herning Teater

Hvorfor abonnent?

Der er hver dag mange tilbud og gøremål. Hvis man gerne vil i teatret, er det en god idé at vælge af sæsonens forestillinger og sætte krydser i kalenderen.

Det giver også mulighed for at indgå en fælles aftale med venner, børn, børnebørn, naboer osv. Og giver mulighed for at give en teatergave med rabat.

At I tegner et abonnement, er også en fordel for Herning Teater, da det giver et anderledes stabilt grundlag for at fastholde et varieret teaterudbud.

 

Vi håber således, at I vil give forslaget videre til omgangskredsen og hjælpe os med at få endnu flere til at vælge teateroplever.

 

”Musik & Eventyr”

Ghita Nørby er 80 år ung. Hun er dansk teaters enestående diva. Det er muligt at opleve Ghita Nørbys særlige nærvær og fortællekunst onsdag den 2. september, hvor vi indleder den nye teatersæson med opførelsen af ”Musik & Eventyr”. Fortællingerne ledsages af dejlig musik spillet af blokfløjtevirtuos Michala Petri og strengespilleren Lars Hannibal.

’Suveræn sjæleryster’ og ’fuldstændig vidunderlig’.
Det er bare nogle af de roser, som pressen overøste Henning Jensen og forestillingen
”Helt enkelt kompliceret” med efter premieren på det Kongelige Teater i 2013

”Helt enkelt kompliceret” - Tapas før teater
Vi vil reklamere for et nyt tiltag: Tapas før teater. Vi er spændte på, hvordan det vil blive modtaget! Tirsdag den 29. september opfører Henning Jensen den anmelderroste en-akter ”Helt enkelt kompliceret” om den 82-årige mand, der mindes sit liv. Inden forestillingen tilbyder vi en tapas-menu. Hvis minimum 25 personer tilmelder sig arrangementet, gennemføres det.

Dette er en appetitvækker, yderligere info udsendes i et senere Nyhedsbrev.

 

Familieforestilling

Hidtil har det været praksis, at familieforestillingen bliver udbudt til skolerne. Det sker ikke længere, vi håber derfor, at forældre og/eller bedsteforældre oplever teatret sammen med børnene. Vi opfordrer til at købe billetter til det herlige Astrid Lindgren-eventyr ”Mio, min Mio” onsdag den 10. februar kl. 18.

 Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig hos Herningteater.dk. Vi tager forbehold for fejl i informationerne i dette nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev? Klik her for at afmelde.