Nytårshilsen – og måske et nytårsforsæt om mere teater…?

Historien fortæller, at Churchill under Anden Verdenskrig sagde, at ”hvis vi sparer på kulturen, hvad er det så egentlig, vi kæmper for?”

Interessen for og oplevelsen af levende teater kan opstå, når man bliver inviteret ind i dette særlige univers, hvor livets mangfoldighed udfordres og håndteres på forskellig vis. Det handler også om at opleve ’noget nyt’, det kan være dans, klassisk musik, komedie, drama, opera – der er mange indtryk og udtryk.

Herning Teater kan foreslå, at gæstebilletterne på 50 kroner bliver anvendt til at udvide teaterinteressen i vores område fx ved at invitere familie eller venner i teatret. Der er således rabat til:

  • Ildfuglen – Klassisk ballet nyfortolket til et moderne trinsprog af Tim Rushton. Stravinskijs finale er efter næsten 100 år stadig en af de flotteste slutninger i noget musikværk.
    Jason Nelson giver gratis ½ times introduktion til forestillingen.
    Fredag den 5. februar 2016 kl. 19.30

  • Konstellationer- En eksplosiv, romantisk komedie bl.a. opført i West End og på Broadway, her med Marie Askhave og Troels Lyby.
    Onsdag den 24. februar 2016 kl. 19.30
  • Vintersolhverv – Et menneskeligt drama, hvor scenen er sat i det velbjærgede og trygge Norden med Kirsten Olesen, Helle Fagralid, Flemming Enevold m.fl.
    Onsdag den 9. marts 2016 kl. 19.30

 

 

Tilbud på ”Mio, min mio” fortsætter frem til 10. januar 2016
”Mio, min Mio” handler om kampen mod det onde. Det er også fortællingen om den uelskede, ensomme dreng Bosse. Vi oplever et rent kærlighedseventyr mellem far og søn i Landet i det Fjerne. Her er Bosses far konge, og Bosse hedder i virkeligheden Mio. Ondskaben lurer. Ridder Kato med stenhjertet må besejres. Og det kræver mod! – Vi er mange, der har læst bogen og dannet indre billeder af Astrid Lindsgrens fortælling. Oplev familieforestillingen, der denne gang ikke bliver udbudt til skolerne.
Herning Teater har to særlige billet-tilbud til ”Mio, min Mio” – Prisgruppe B, efter den 10. januar er løssalgspris i prisgruppe B for en voksenbillet 260 kr. og for et barn 140 kr.

                En familiebillet for 2 voksne og 2 børn på 495 kr.

                En familiebillet for 1 voksen og 1 barn på 249 kr.

”Helt enkelt kompliceret”

Efter et vellykket arrangement med tapas glædede vi os til at opleve ”Helt enkelt kompliceret” med Henning Jensen. Lydsiden var imidlertid ikke, som den burde være, hvilket vi beklager! Vi har efterfølgende erfaret, at problemet var det samme i hele landet. Det hænger sammen med at nogle skuespillere fra Det kongelige Teater ikke vil bære mikrofon.  


Vi ønsker alle et godt nyt teater-år
Mange hilsner Herning Teater

 Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig hos Herningteater.dk. Vi tager forbehold for fejl i informationerne i dette nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev? Klik her for at afmelde.