Lidt ny om "Stor ståhej..."

Forestillingen spiller søndag den 6. november kl. 15,

og der vil derfor være mulighed for at tilmelde sig kaffe og kage fra kl. 14.

 

Prisen bliver 50,00 kr.

 

Tilmelding sker på herningteater@mail.dk

og betaling sker til Herning Teaters bank, reg.nr. 2570, konto.nr. 6100002920. Tilmeldingen er gældende, når betalingen er registreret.

Deadline for tilmelding er torsdag den 3. november 2016 kl. 12.00.

 

Minimumsantal er 15 personer.

 

Inviter familien og venner med i teatret og få en fornøjelig eftermiddag med Bent Fabricius-Bjerres nye musical – og med inspiration fra Shakespeare.

 

Vi håber, at mange vil finde det hyggeligt at begynde eftermiddagen på denne måde.

Forestillingen varer 2 timer, incl. pause.

 

Beskrivelse fra Billetlugen:

Ny moderne musical af Bent Fabricius-Bjerre og Niels Brunse. 

 

Handlingen bygger frit på William Shakespeares romantiske forvekslingskomedie ”Stor ståhej for ingenting”. Komedien er ført op til nutiden i en stram og tempofyldt opsætning, og selvom universet rummer både smartphones, computere og singleliv er stykkets oprindelige charme og skæve humor bevaret.

 

Hovedpersonerne Benny og Trisse mødes, da Trisses kusine Helle og Bennys bedste ven Claus skal giftes. Benny og Trisse har et mere end godt øje til hinanden, men ingen af dem vil være ved det, før vennerne bilder dem hver især ind, at den anden er vildt forelsket i dem – så begynder paraderne at falde.

 

Det kræver en hel del forviklinger at rede trådene ud, men alting falder på plads til sidst, og så kan Benny og Trisse omsider indrømme den kærlighed, de hele tiden har ønsket sig at realisere.

 

Instruktion: Daniel Bohr Scenografi: Stine Mai Sjøgaard

 Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig hos Herningteater.dk. Vi tager forbehold for fejl i informationerne i dette nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev? Klik her for at afmelde.