Nyhedsbrev - Villads fra Valby

Kære forældre og bedsteforældre

Teaterudgaven af ”Villads fra Valby” giver mulighed for at få en fællesoplevelse med familiens yngre børn.
Og få indblik i børnelivet anno 2016.

Utrolig mange børn holder af at læse Anne Sofie Hammers populære børnebøger om ”Villads fra Valby”.
De er faktisk nogle af tidens mest populære og mest læste bøger i børnehaver og indskolingen.


Børn fra 2. klasse siger:

”Villads er en fræk dreng, fordi han gør alt muligt, som han ikke må.
Min mor ville sige ’gå’, hvis han kom hjem til os. Han er sjov, fordi han gør skøre ting.” – Ella

”Han taber en telefon ned i noget vand, og så putter de den ind i ovnen.
Det er både sjovt og skørt.” - Hjalte

”I skolen skal de hente mælk i kælderen, de kan ikke finde det og går en forkert vej, og så møder de et stort uhyre, men det er bare en lærer.
Der bliver så meget at rydde op, hvis Villads kom på besøg hjemme os.” - Asta

”Hvis han kom hjem til os, skulle vi lege udenfor.” - Maia


Forestillingen spiller i Kongrescentret søndag den 13. november kl. 15 – 16.15, uden pause

Om forestillingen 

Det er historien om den helt almindelige dreng Villads, som har en helt almindelig familie, der består af en mor, en far og en storesøster.
Forestillingen viser hverdagens leg og liv gennem børneøjne. Der er noget at grine af – både for børn og voksne - for den handler om børns hverdag, som den ser ud med børnehave og skolestart, madpakker og mobiltelefoner. Oplevelser, som børnene blandt publikum selv oplever i deres hverdag, og som de kan spejle sig selv i. 

I forestillingen kommer vi igennem et helt skoleår – Villads’ første år i skole, og derfor egner den sig til de børn, der snart skal i skole samt børn i 0.-3. klasse i indskolingen og deres forældre og bedsteforældre.

 

Alder: 5-99 år

Varighed: 75 min.

 Du modtager dette nyhedsbrev fordi du har tilmeldt dig hos Herningteater.dk. Vi tager forbehold for fejl i informationerne i dette nyhedsbrev. Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsbrev? Klik her for at afmelde.